3400 Hillerød

Næsten på toppen af Sjælland og nord for København finder vi byen Hillerød, som er hjem for over 33.000 mennesker. Hillerød er den største by i Hillerød Kommune, hvor den næststørste by i rækken er Skævinge med godt 2.600 indbyggere, så det er klart Hillerød by, der er samlingspunktet for hele kommunen.

Byen byder på en masse skønne muligheder, en god historie og en lang række oplevelser for hele familien. Og så er byen jo ikke langt fra København, hvis du vil en tur til landets hovedstad for at ose en dag.

3400 Hillerød

Attraktioner

Den klart største attraktion, som du kan finde dig i Hillerød, må siges at være Frederiksborg Slot, der tidligere var ejet og benyttet af den danske kongefamilie, men som i dag er blevet til et museum over det danske kongehus. Nærmere betegnet går det under navnet Nationalhistorisk Museum, og du må ikke snyde dig selv for en tur på Frederiksborg Slot, hvis du en dag kommer til Hillerød.

Byen ligger heller ikke langt fra både Fredensborg Slot eller Kronborg, som du også sagtens kan nå at besøge på samme dag, hvis du har lyst til det. Det er klart tiden værd.

3400 Hillerød (2)

Kultur

Vil du gerne opleve kultur i Hillerød, er der også ganske mange muligheder for det. Du kan blandt andet vælge at tage en tur i den lokale biograf, Nordisk Film Biograf Hillerød, hvor der hver dag går en masse skønne titler.

Du kan også altid vælge at tage en tur i SlotsArkaderne, hvis du gerne vil have mulighed for at besøge en masse butikker eller at få dig en god frokost. Ellers er der også en masse gode restauranter og spisesteder i eller omkring Hillerød, som er værd at besøge, hvis du skal bruge flere steder at spise, evt. på et længere ophold.

Natur

Igen bliver vi nødt til at vende en tur tilbage til Frederiksborg Slot, hvor du kan gå på opdagelse i den store og prægtige have og park. Her kan du nemt få tiden til at gå.

Vil du gerne opleve noget mere, kan du også vælge at besøge Langdyssen i Kjeldvangskilen, eller du kan tage en tur i Store Dyrehave, hvor der er masser af vandre- og cykelstier. Ellers ligger Hillerød også tæt på store søer som Esrum Sø og Arresø, som er et besøg værd. Her kan du også gå nogle smukke ture i flotte landskaber og med god udsigt over søen.

3400 Hillerød (3)

Værd at vide

Selvom Hillerød ikke er verdens største by, betyder det ikke, at det ikke kan lade sig gøre at få en del timer til at gå i Hillerød. Med det prægtige slot lige i sin baghave, har du i hvert fald rig mulighed for at bruge de første par timer på at nyde både slottets ydre og indre, som begge dele i den grad er et besøg værd.

Byen ligger tæt på motorvejen, så du har nemt ved at komme eks. til København, også med tog for den sags skyld, hvis du gerne vil det.